Banner
Mario Masuku

Mario Masuku er præsident for Swazilands største oppositionsparti People’s United Democratic Movement (PUDEMO). Men al partidannelse har de sidste 25 år været ulovligt i Swaziland.

Det betød, at den 15. november 2008 blev Masuku arresteret og sigtet for terrorisme og landsforræderi. Masuku anses af regeringen for at være en terrorist, det fordi han ønsker ytringsfrihed, fri partidannelse og demokrati. PUDEMO’s synspunkter truer således kongens enevælde, og der gøres derfor alt for at holde opstanden nede. Anholdelsen er sket på baggrund af en ny antiterrorlov, som både Amnesty International og Afrika Kontakt kritiserer, da denne underminerer retssikkerheden i Swaziland.

Højesteret i Swaziland har afsagt en dom, der giver Mario Masuku ret til besøg i fængslet af alle han ønsker. Under vores ophold i Swaziland forsøgte to medlemmer af Swaziland Democracy Watch at besøge Masuku, men de blev afvist med et væld af dårlige undskyldninger. Dette til trods for at Masukus advokat, kone og Masuku selv havde sagt god for besøget. I sidste ende blev det besluttet, at det var nødvendigt med en skriftlig tilladelse fra den danske ambassade i Sydafrika, men selv med denne var der dog ingen garanti for at besøget ville være muligt. Reglerne var ikke nedskrevet, men kunne derimod ændres efter behag.

 

Mario Masuku blev løsladt i september 2009